Salgsspecialist – styrk markedet for behandlingen af KOL-patienter

Kan du få ResMed, markedslederen inden for luftvejsbehandling, til at dominere et nyt, stort marked?

Det er blevet muligt at behandle KOL-patienter med hjemme-NIV (HNIV). Derfor har hospitalerne brug for din assistance og rådgivning, når de skal vælge udstyr og sende patienterne hjem med denne behandling. Er du klar til at oparbejde dit marked og dit eget ansvarsområde med et stærkt produkt og et lige så stærkt team i ryggen?

Rådgiv læger og sundhedsfagligt personale

Du træder ind i en dygtig og erfaren salgsgruppe. Vi har alle en sundhedsfaglig uddannelse, og vi er hver især eksperter på vores område. Her bliver du en af vores eksperter på KOL, så du sælger NIV-apparater og masker til lungeafdelinger over hele landet.

    ”Du har daglig kontakt til lægerne og det sundhedsfaglige personale. De kender allerede os og vores produkter, så din opgave bliver at rådgive og vejlede dem i valget af en sikker og effektiv hjemmebehandling. For at opnå det opbygger du gode og langvarige relationer, og hjælper dem med at se fordelene i, at patienterne bliver behandlet hjemme,” fortæller CEO Mette Toxværd Larsen.

Opbyg tætte relationer med kunderne

Dine kunder er fordelt over hele landet. Du har selv ansvaret for planlægning af dine kundebesøg og arbejdsopgaver, som til dels indebærer, at du arbejder hjemmefra samt på hovedkontoret. Det afgørende er, at du bruger tid sammen med hver kunde, så du lærer deres behov at kende. På den måde kan du give en effektiv rådgivning og opnå resultater.

    ”Det handler om relationer og tillid, vi sælger ikke noget til kunden, som de ikke har behov for. Det er igennem de gode løsningssalg og din gode rådgivning, at du opbygger relationerne. Vi har kortlagt og kender de lungemedicinske afdelinger i landet, så du har gode leads at starte med,” siger Mette.

Få gode leads og salgsmateriale fra dine kolleger

Du får en grundig oplæring, hvor du lærer alt om vores produkter, vores virksomhed samt bliver opdateret på relevante sygdomsområder. Herudover kører du også på sambesøg med en af dine salgskolleger, som præsenterer dig for nogle af dine nye kunder. Efter endt oplæring får du ansvaret for dine egne kunder.

Sundhedsfaglig baggrund og salgserfaring

 

  • Du har en sundhedsfaglig baggrund, så du kan tale det lægefaglige sprog, og du kender anatomien omkring lungerne
  • Du har erfaring med salg, og du er bosiddende på Sjælland eller Lolland-Falster
  • Du forstår det politiske spil i det danske sundhedsvæsen, så du fokuserer på de vigtigste interessenter i dit salg
  • Du taler og skriver engelsk

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Kristine Holm Sjølander på 88 63 00 18.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 5. marts 2018 via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kurser

Butik

Kontakt